Læs den nye udgave af Albertslund Nyt som e-avis
Kommunens budget, lokale butikker og mennesker, foreningsliv og kulturoplevelser. Albertslund Nyt fra den 29. september byder på hele 36 sider om livet i byen. E-avisen kan læses her.
Af Michael Odsgard
Hvilke besparelser blev droppet, og hvad blev politikerne enige om? I den nye udgave af Albertslund Nyt kan du læse om kommunens budgetaftale for 2027, som syv af kommunalbestyrelsens otte partier står bag. Vi fortæller om protesterne mod besparelser på skoler og klubber og lader partierne sætte ord på deres vigtigste aftryk på aftalen.
Du kan også møde to lokale kvinder, der på hver deres måde har taget et nyt skridt. Vivi Nør Jacobsen fortæller om vejen fra kampen for sin fritidsklub i 2. klasse til en plads som vikar i Folketinget. Og Catja Kreutzmann fortæller om sit skifte fra SOSU-assistent til indehaver af sin egen skønheds- og wellnessklinik i Albertslund.
Vi besøger desuden Garnfryd, hvor Mette Starup har fyldt den tidligere inspektørbolig ved det gamle fængsel med garn og planer om et fællesskab for strikkeinteresserede.
I avisen kan du blandt andet også læse om:
at mere end hver femte elev forlader 9. klasse uden at have bestået både dansk og matematik
lukningen af Fiskerytteren i Albertslund Centrum
den nye kommunale parkeringskontrol
Marcus fra Klub Basecamp, der tog DM-bronze i motocross
samarbejdet mellem AIF og Albertslund Nyt om nyt fra byens største idrætsforening
debat, koncerter og andre oplevelser i Albertslund.
Læs hele Albertslund Nyt som e-avis her
Der er muligvis enkelte fysiske eksemplarer tilbage på et af de 16 udleveringssteder i byen - se her