Kæmpen Thomas fylder 10 år – og det skal fejres

Kæmpen Thomas fylder 10 år – og det skal fejres

Søndag 6. september inviteres børn og familier til fødselsdag hos den folkekære trætrold Thomas på Høeghsbjerget i Kongsholmparken. Her venter både byggeworkshop og fødselsdagsboller

Kim Sejr, journalist

Kæmpen Thomas har i 10 år ligget på Høeghsbjerget og skuet roligt ud over Kongsholmparken. Siden trætrolden blev skabt af kunstneren Thomas Dambo, har han fået besøg af både børn og voksne, der har klappet ham, klatret på ham og gået på opdagelse omkring den store træfigur.

Nu er det tid til at fejre 10-års fødselsdagen.

Det sker søndag 6. september, som samtidig er Naturens Dag. Biblioteket og Albertslund Billedskole inviterer derfor til en fødselsdag, hvor natur, fantasi og kreativitet er i centrum.

På dagen kan børn og familier deltage i en byggeworkshop sammen med Magnus Lind Nielsen fra Albertslund Billedskole.

Her skal der saves, hamres og modelleres, når deltagerne bygger deres egne små kæmper og fantasivæsener af blandt andet ler og genbrugstræ. Der bliver også mulighed for at gå på jagt efter spændende materialer i naturen, som kan bruges i byggeriet.

Og måske bliver træerne også en del af kunstværkerne. Deltagerne får nemlig mulighed for at undersøge, hvad der sker, når man laver farverige leransigter direkte på træerne.

Når dagens kreative arbejde er slut, kan børnene tage deres egen lille kæmpe med hjem – hvis den altså ikke foretrækker at flytte direkte ud i skoven.

Kæmpen Thomas fylder 10 år og fejres søndag 6. september med kreativ byggeworkshop, boller og saftevand i Kongsholmparken. Foto: Biblioteket.


Fødselsdag med kæmpeboller

Ingen rigtig fødselsdag uden noget at spise og drikke. Derfor bliver der også serveret boller og saftevand, inden fødselaren naturligvis skal hyldes med et KÆMPEstort hurra.

Arrangementet er samtidig afslutningen på sommerens skattejagt, hvor børn og familier har kunnet gå på jagt efter Vestegnens skjulte kæmper. Skattejagten giver mulighed for at vinde billetter til ARKEN Museum for Samtidskunst. Kæmpefødselsdagen foregår samtidig i seks Vestegnskommuner.

Fødselsdagen finder sted hos kæmpen Thomas på Høeghsbjerget/Kongsholmbjerget i Kongsholmparken.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.



30/8 2026
  • Sommermarked i Albertslund til humanitær hjælp

    Sommermarked i Albertslund til humanitær hjælp

    fritid-og-sport ›Lørdag 29. august inviterer Folkekirkens Nødhjælp til sommermarked på Herstedvang 10 i Albertslund. Her kan både børn og voksne gå på jagt efter gode genbrugsfund
  • BS72 afgjorde lokalbraget kort før tid

    BS72 afgjorde lokalbraget kort før tid

    fritid-og-sport ›Albertslund IF havde de fleste chancer, men BS72 havde Daniel Marquardt i målet – og den nødvendige skarphed i den anden ende. Et mål kort før tid sikrede hjemmeholdet en 2-1-sejr i lokalbraget
  • 173.000 kroner fordelt til kulturlivet i Albertslund

    173.000 kroner fordelt til kulturlivet i Albertslund

    fritid-og-sport ›Syv kulturforeninger i Albertslund får tilsammen 173.000 kroner i driftsstøtte i 2027, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet
  • På svampetrip i Albertslund

    På svampetrip i Albertslund

    fritid-og-sport ›Albertslund Bibliotek byder velkommen til åbningen af Biotopias nye svampestation i deres nyanlagte område Svamperiget den 5. september
  • Nul stjerner – Forlænget weekend i Albertslund

    Nul stjerner – Forlænget weekend i Albertslund

    fritid-og-sport ›Det succesfulde program 'Nul stjerner' fra DR med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff vender tilbage til de skrå brædder med en helt ny live-tour, som bagmændene kalder Nul Stjerner Det Store Rejseshow 2
  • Skæg, sjov, show og Østkyst Hustlers

    Skæg, sjov, show og Østkyst Hustlers

    fritid-og-sport ›Der er lagt op til et super show sidste weekend i august, når Albertslund Centrum blænder op for hip-hop-legender og underholdning i topklasse
  • Chief 1 spiller til Markedsdag i Nord

    Chief 1 spiller til Markedsdag i Nord

    fritid-og-sport ›Den danske musiker, rapper og producer Chief 1 går på scenen, når Albertslund Nord lørdag den 22. august inviterer til markedsdag med musik, loppemarked, madboder og aktiviteter for hele familien
  • Mungo Park søger Albertslund-par: Lad jeres hjem blive til en teaterscene

    Mungo Park søger Albertslund-par: Lad jeres hjem blive til en teaterscene

    fritid-og-sport ›Tre skuespillere, 30 publikummer og Henrik Ibsens berømte ægteskabsdrama kan snart rykke ind i en privat stue i Albertslund. Mungo Park søger lokale par, der vil lægge hjem til den anmelderroste forestilling Et dukkehjem