Ballade ved futsalkamp får Albertslund IF til at stramme sikkerhedenAlbertslund IF Futsal strammer sikkerheden omkring de næste par kampe. Billedet er fra en tidligere kamp.

Ballade ved futsalkamp får Albertslund IF til at stramme sikkerheden

En plastikflaske blev kastet på banen under Albertslund IF Futsals sæsondebut mod Hjørring. Nu reducerer klubben tilskuertallet og dropper dørsalg til de kommende hjemmekampe

Der skulle have været fest og futsal, da Albertslund IF Futsal lørdag havde sæsondebut på hjemmebane mod Hjørring. 

Men kampen blev også præget af en episode, som nu får klubben til at stramme sikkerheden omkring de kommende hjemmekampe.

Ifølge Albertslund IF Futsal kastede en tilskuer en plastikflaske ind på banen i retning af spillere og dommere i forbindelse med et frispark.

Klubben undersøger nu, om der findes dokumentation fra episoden, som kan overdrages til de relevante myndigheder.

I en officiel udmelding slår Albertslund IF Futsal fast, at man ikke vil acceptere udadreagerende tilskueradfærd.

- Albertslund IF Futsal accepterer ikke adfærd, der skaber utryghed! skriver klubben.

Samtidig understreger klubben, at det er de frivillige, der står for at skabe rammerne omkring kampene, og at de ikke skal bruge deres tid på at håndtere episoder med uacceptabel opførsel.

Ifølge klubben er det anden gang, at adfærd fra enkelte tilskuere har været med til at afbryde en kamp. Derfor bliver der nu indført en række nye tiltag.

Ved de to kommende hjemmekampe i oktober, hvor Albertslund møder Viborg og Aarhus, bliver kapaciteten reduceret til maksimalt 250 tilskuere. 

Samtidig fjernes muligheden for at købe billet ved indgangen på kampdagen. Alle almindelige tilskuere skal fremover have købt billet på forhånd via Boldbillet.

Sæsonkortholdere og personer med VIP-adgang gennem sponsorer har fortsat adgang, mens udeholdenes tilskuere får et nærmere fastsat antal billetter efter aftale med klubben.

Albertslund IF Futsal oplyser, at der samtidig arbejdes med yderligere initiativer på både kort og lang sigt. 

Klubben beklager over for de mange fans, der bakker positivt op om holdet, at det er nødvendigt at indføre de nye begrænsninger.

Albertslund tabte kampen med 3-6.

-kis

2/10 2026
  • Storagergård forvandles til uhyggeligt oldnordisk fængsel

    Storagergård forvandles til uhyggeligt oldnordisk fængsel

    fritid-og-sport ›Siden april har børn og unge arbejdet på at skabe årets store Halloween-oplevelse på Storagergård i Albertslund. Nu er de klar til at åbne dørene til Helgardr 15 – et skræmmende gyseligt fængsel
  • Svenskerne indtager jazzklubben

    Svenskerne indtager jazzklubben

    fritid-og-sport ›Max Lagers New Orleans Stompers lægger vejen forbi Albertslund Jazzklub og giver koncert i Kongsholmsalen søndag den 18. oktober kl. 14
  • Familiekoncert bragte klassisk musik tættere på børn og voksne

    Familiekoncert bragte klassisk musik tættere på børn og voksne

    fritid-og-sport ›Albertslund Symfoniorkester inviterede familier indenfor til en anderledes koncertoplevelse med klassisk musik, fortællinger og plads til samspil med publikum.
  • Kontroversielle Isam B spiller i Musikteatret

    Kontroversielle Isam B spiller i Musikteatret

    fritid-og-sport ›Isam B er havnet i en omfattende debat om niqab, feminisme og kvinders frihed. Nu kommer den tidligere Outlandish-sanger til Musikteatret Albertslund, hvor han 14. november optræder i Storebio
  • Tekstil, collage og keramik på ny udstilling i Albertslund

    Tekstil, collage og keramik på ny udstilling i Albertslund

    fritid-og-sport ›Albertslund Kunstforening inviterer til årets sjette udstilling, hvor Karen Hvid viser tekstilbilleder og mixed media-collager, mens Torben Bjerregaard Nielsen præsenterer skulpturer og brugsting i keramik
  • Idrætsundervisningen rykker ud i naturen

    Idrætsundervisningen rykker ud i naturen

    fritid-og-sport ›For 2.g-eleverne på Vestskoven Gymnasium er idræt denne sensommer foregået på Tueholm Sø. Kanoerne har erstattet idrætshallen, og eleverne har både trænet teknik, samarbejde og mod på vandet
  • Det sker i Albertslund – oktober 2026

    Det sker i Albertslund – oktober 2026

    fritid-og-sport ›Se, hvad du kan opleve i Albertslund i oktober. Her er et udvalg af månedens koncerter, foredrag, familieaktiviteter og andre arrangementer
  • Albertslund inviterer til smagfulde fortællinger

    Albertslund inviterer til smagfulde fortællinger

    fritid-og-sport ›Hvordan dufter maden fra din barndom? Og hvilken ret får dig til at tænke på din hjemstavn? Det er nogle af spørgsmålene, når Albertslund Bibliotek og Albertslund Bydelsmødre inviterer til Madfortællinger