Nu kommer de kommunale p-vagter i Albertslund

Nu kommer de kommunale p-vagter i Albertslund

Fra 1. oktober overtager P-Nord parkeringskontrollen på en række offentlige veje og private fællesveje. Bilister skal derfor være ekstra opmærksomme på skiltning og p-skiven

Fra 1. oktober 2026 indfører Albertslund Kommune parkeringskontrol. Kontrollen skal udføres af den eksterne kommunale virksomhed P Nord.

Det betyder, at håndhævelsen af parkeringsrestriktionerne på offentlige veje og private fællesveje, hvor der ikke allerede er parkeringskontrol, overgår fra Københavns Vestegns Politi til Albertslund Kommune.

Kommunalbestyrelsen har tidligere på året besluttet at indføre parkeringskontrollen og formålet blandt andet at skabe bedre trafikale forhold, øge trafiksikkerheden og gøre det lettere at finde en ledig parkeringsplads.

Kommunen peger blandt andet på, at ulovligt parkerede biler kan være til gene eller fare for andre trafikanter og samtidig gøre det vanskeligere at komme frem. Samtidig er ambitionen at få en bedre udnyttelse af de parkeringspladser, der allerede findes i kommunen.

Det gælder blandt andet i Albertslund Centrum, hvor det ifølge kommunen gerne skulle blive lettere for borgere og besøgende at finde en ledig plads.

Husk p-skiven

For bilisterne ændrer reglerne for, hvordan man må parkere, ikke i sig selv. Reglerne er fortsat fastlagt i Færdselsloven, mens særlige begrænsninger på konkrete parkeringspladser fremgår af skiltningen.

Men med den nye parkeringskontrol bliver det endnu vigtigere at holde øje med skiltene. 

Hvis der eksempelvis er to timers tidsbegrænset parkering, skal p-skiven indstilles korrekt, og tidsbegrænsningen skal overholdes. Det gælder også, selv om man kun parkerer i kort tid.

Kommunens opfordring til bilisterne er derfor at se på skiltningen, når bilen parkeres, og kun parkere, hvor det er lovligt.

Så meget kan det koste

En parkeringsafgift for en almindelig parkeringsovertrædelse med personbil kommer fra 1. oktober til at være 510 kroner. 

Ved særligt alvorlige parkeringsovertrædelser er afgiften 1.020 kroner. Det gælder blandt andet ulovlig parkering på handicapparkeringspladser.

For lastbiler og andre køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kilo er afgiften 2.040 kroner.

Der findes allerede private parkeringsområder i Albertslund, hvor ejerne har deres egen parkeringskontrol. Her kan både reglerne og størrelsen på eventuelle parkeringsafgifter være anderledes. 

De nye kommunale afgifter gælder på kommunale veje og private fællesveje, hvor Albertslund Kommune fremover står for kontrollen.

Ikke betalingsparkering

Kommunen understreger samtidig, at den nye parkeringskontrol ikke betyder, at der indføres betalingsparkering i Albertslund. Formålet er ifølge kommunen ikke at indkræve penge, men at sikre, at de eksisterende parkeringsregler bliver overholdt. 

Tanken er, at det skal give mere trafiksikre forhold og sikre, at parkeringspladserne bliver brugt bedst muligt.

-kis

15/9 2026
  • Herstedøster får igen sit eget kirkekontor

    Herstedøster får igen sit eget kirkekontor

    dine-lokale-nyheder ›Efter nogle år på en anden adresse vender kirkekontoret nu tilbage til Herstedøster. Fra 1. oktober åbner dørene igen på Herstedøstergade 5 - til glæde for både menighedsråd, medarbejdere og lokale borgere
  • Damgårdsvej spærret: Tunnel ved Holsbjergstien skal renoveres

    Damgårdsvej spærret: Tunnel ved Holsbjergstien skal renoveres

    dine-lokale-nyheder ›Bilister, cyklister og gående må i den kommende tid finde en anden vej, når de skal forbi Damgårdsvej ved Holsbjergstien. Albertslund Kommune er i gang med en omfattende renovering af stitunnellen
  • Mere end hver femte elev består ikke dansk og matematik

    Mere end hver femte elev består ikke dansk og matematik

    dine-lokale-nyheder ›Hele 22,9 procent af kommunens elever forlader 9. klasse uden at have bestået både dansk og matematik. På landsplan er andelen 10,5 procent
  • Ny børnebog vækker Albertslunds historie til live

    Ny børnebog vækker Albertslunds historie til live

    dine-lokale-nyheder ›Alle 3. klasser i Albertslund Kommune har fået en ny bog, der fortæller historien om byen gennem en 9-10-årig piges øjne. Bogen blev udgivet på FN's Internationale Læsedag 8. september.
  • Albertslunds veteraner blev hyldet

    Albertslunds veteraner blev hyldet

    dine-lokale-nyheder ›På årets Flagdag i Albertslund satte borgmesteren fokus på veteranernes indsats, de menneskelige omkostninger ved udsendelser og betydningen af ansvar i en tid, hvor krig igen er blevet en del af Europas virkelighed
  • Catja åbner ny beauty- og wellnessklinik i Albertslund

    Catja åbner ny beauty- og wellnessklinik i Albertslund

    dine-lokale-nyheder ›En stor drøm er blevet til virkelighed for Catja Kreutzmann, som netop har åbnet EssenceBeauty på Værkstedsgården. Lørdag inviterer hun indenfor til åbningsreception
  • Fiskerytteren lukker i Albertslund Centrum

    Fiskerytteren lukker i Albertslund Centrum

    dine-lokale-nyheder ›September bliver den sidste måned for Fiskerytteren i Albertslund Centrum. Butikken håber i stedet at kunne vende tilbage med en fiskebil på en fast plads i nærheden
  • Albertslund inviterer til stor Genbrugsstationsdag

    Albertslund inviterer til stor Genbrugsstationsdag

    dine-lokale-nyheder ›Lørdag den 12. september kl. 10.00–13.00 slår Albertslund Genbrugsstation dørene op til en dag i genbrugets tegn og med aktiviteter, hvor man kan blive klogere på, hvad der sker med dit affald