Albertslunds veteraner blev hyldet

På årets Flagdag i Albertslund satte borgmesteren fokus på veteranernes indsats, de menneskelige omkostninger ved udsendelser og betydningen af ansvar i en tid, hvor krig igen er blevet en del af Europas virkelighed

Kim Sejr, journalist

Ved Flagdagen i Albertslund den 5. september 2026 takkede borgmesteren byens veteraner og tidligere udsendte for den indsats, de gennem årene har ydet for Danmark. 

-Den 5. september er en særlig dag. Det er dagen, hvor vi i Danmark siger tak til jer, der har været udsendt for Danmark – og hvor vi mindes dem, der desværre ikke kom hjem. Borgmesteren understregede samtidig, at en udsendelse er en stor personlig beslutning, som også berører de mennesker, der står tilbage derhjemme.

-For bag enhver udsendelse er der et menneske, der har sagt ja til at tage et ansvar på vegne af Danmark. Et menneske, der er rejst væk fra familie, venner og hverdagen derhjemme for at løse en opgave. Og bag jer har der stået mennesker, som har ventet på, at I kom hjem igen.«

Samtidig erkendte borgmesteren, at det kan være svært for udenforstående fuldt ud at forstå, hvad en udsendelse indebærer.

-Vi kan læse om missionerne. Vi kan se billederne. Vi kan høre om de steder, I har været. Men vi kan ikke vide, hvad den enkelte af jer har oplevet – eller hvad I har taget med jer hjem. Det skal jeg heller ikke forsøge at gøre mig klog på. Men jeg kan anerkende det. Og jeg kan sige tak.

25 år efter 11. september

Flagdagen i år faldt samtidig i året, hvor det er 25 år siden terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Borgmesteren fremhævede, hvordan begivenhederne ændrede verdens syn på sikkerhed og internationale konflikter og blev begyndelsen på en periode med mange danske udsendelser.

-Angrebene på USA ændrede verden. De ændrede vores syn på sikkerhed og internationale konflikter. Og de blev også begyndelsen på en periode, hvor mange danske soldater og andre udsendte kom til at løse opgaver langt hjemmefra.

Men ifølge borgmesteren må historien aldrig reduceres til årstal og begivenheder. Den handler først og fremmest om mennesker.

-Historien består ikke kun af datoer og begivenheder. Den består af mennesker. Mennesker, der rejser ud. Mennesker, der venter derhjemme. Mennesker, der kommer hjem med oplevelser, som kan være svære at sætte ord på. Mennesker, der kommer hjem med ar på krop og sjæl. Traumer og fysiske skader. Og mennesker, der ikke kommer hjem.

Talen forholdt sig også til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, hvor krig igen er blevet en del af Europas virkelighed.

-Krig er igen blevet en del af Europas virkelighed. Sikkerhed, beredskab og forsvar fylder mere i vores samtaler. Og den fred og tryghed, som vi i mange år har taget som en selvfølge, er ikke længere noget, vi kan være sikre på. Derfor opruster vi også.

Veteranernes erfaringer med ansvar og fællesskab blev fremhævet som værdier, der også har betydning i det civile samfund.

-For I ved, hvad det kræver at stole på hinanden. I ved, hvad det kræver at samarbejde under pres. Og I ved, at fællesskab ikke bare er et ord – men noget man er afhængig af, når det virkelig gælder.

Frihed og tryghed kommer ikke af sig selv

Borgmesteren pegede samtidig på, at veteranerne ikke kun skal ses som tidligere udsendte, men som en del af det lokale fællesskab.

-I er ikke kun veteraner eller tidligere udsendte. I er også borgere, naboer, kolleger, forældre, bedsteforældre og venner. I er en del af det fællesskab, som I har været med til at passe på, sagde han.

Og netop fællesskab og ansvar blev et centralt budskab i talen:

-Måske er det netop noget af det, flagdagen kan minde os om: At frihed og tryghed ikke kommer af sig selv. At fællesskab kræver, at nogen tager ansvar. Det har I gjort, fremhævede borgmesteren.