Mungo Park søger Albertslund-par: Lad jeres hjem blive til en teatersceneFoto: Mungo Park

Mungo Park søger Albertslund-par: Lad jeres hjem blive til en teaterscene

Tre skuespillere, 30 publikummer og Henrik Ibsens berømte ægteskabsdrama kan snart rykke ind i en privat stue i Albertslund. Mungo Park søger lokale par, der vil lægge hjem til den anmelderroste forestilling Et dukkehjem

Af Michael Odsgard

Normalt tager publikum i teatret. Denne gang kommer teatret hjem til publikum.

Mungo Park leder netop nu efter par i Albertslund, som vil åbne deres hjem for en ganske usædvanlig udgave af Henrik Ibsens klassiker Et dukkehjem. Forestillingerne i Albertslund finder sted mellem den 29. august og den 12. september.

Rammen er enkel, men temmelig anderledes end en traditionel teateraften: Tre professionelle skuespillere, en iPod, et værtspar og omkring 30 publikummer mødes i et privat hjem. Her bliver historien om Nora og Helmers ægteskab spillet midt i de omgivelser, hvor et virkeligt par lever deres hverdag.

Værtsparret bliver selv en del af oplevelsen og træder ind i rollerne som Nora og Helmer. De behøver hverken at være skuespillere eller at kunne Ibsens replikker på forhånd. De professionelle skuespillere fører dem og publikum gennem fortællingen.

Særlig og intim oplevelse
At Mungo Park nu rykker ind i private hjem i Albertslund, er ikke tilfældigt. Teatret har gennem flere år arbejdet i kommunen og blev sidste år egnsteater i Albertslund.

– Vi spiller i Albertslund, fordi vi for et år siden blev egnsteater i kommunen efter flere års pilotarbejde. Vi spiller kontinuerligt vores repertoire af nyskrevet dramatik i samarbejde med MusikTeatret Albertslund og Forbrændingen. Et dukkehjem præsenterer vi i private menneskers hjem for at rykke helt tæt på publikum og give vores nye publikum en helt særlig og intim oplevelse, fortæller Anna Andrea Malzer fra Mungo Park.

Hver aften bliver forskellig
Forestillingen er oprindeligt skabt af teaterkompagniet Fix+Foxy i samarbejde med Det Kongelige Teater og det norske Nationaltheatret. Den blev første gang opført i private lejligheder i København i 2014 og har siden været spillet i en række lande og på flere sprog. Nu er den blevet en del af Mungo Parks repertoire.

Ideen er at føre Ibsens drama helt tilbage til virkeligheden. I stedet for en bygget scenografi får forestillingen et rigtigt køkken, en rigtig sofa og et virkeligt pars hjem som kulisse. Da både boligen og værtsparret skifter fra aften til aften, bliver ingen forestillinger helt ens.

Mungo Park spiller i perioden fra den 19. august til den 12. september i forskellige private hjem i Albertslund, Høje-Taastrup og Gladsaxe. Adressen for den enkelte forestilling bliver først oplyst til publikum dagen før. Alle forestillinger i Albertslund er udsolgt.

Som tak modtager begge i værtsparret et gavekort på 1.000 kroner.

Mungo Park mangler to værtspar i Albertslund. Interesserede par kan skrive til Anna Andrea Malzer på anna@mungoPark.dk.

19/8 2026
  • BS72 afgjorde lokalbraget kort før tid

    BS72 afgjorde lokalbraget kort før tid

    fritid-og-sport ›Albertslund IF havde de fleste chancer, men BS72 havde Daniel Marquardt i målet – og den nødvendige skarphed i den anden ende. Et mål kort før tid sikrede hjemmeholdet en 2-1-sejr i lokalbraget
  • 173.000 kroner fordelt til kulturlivet i Albertslund

    173.000 kroner fordelt til kulturlivet i Albertslund

    fritid-og-sport ›Syv kulturforeninger i Albertslund får tilsammen 173.000 kroner i driftsstøtte i 2027, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet
  • Skæg, sjov, show og Østkyst Hustlers

    Skæg, sjov, show og Østkyst Hustlers

    fritid-og-sport ›Der er lagt op til et super show sidste weekend i august, når Albertslund Centrum blænder op for hip-hop-legender og underholdning i topklasse
  • Chief 1 spiller til Markedsdag i Nord

    Chief 1 spiller til Markedsdag i Nord

    fritid-og-sport ›Den danske musiker, rapper og producer Chief 1 går på scenen, når Albertslund Nord lørdag den 22. august inviterer til markedsdag med musik, loppemarked, madboder og aktiviteter for hele familien
  • Albertslund gør klar til lokalbrag i Serie 2

    Albertslund gør klar til lokalbrag i Serie 2

    fritid-og-sport ›Der er både point og håneretten på spil, når BS72 lørdag tager imod Albertslund IF i sæsonens første lokalopgør. Kampen er hovedkampen på en stor fodbolddag i BS-Parken
  • To loppemarkeder lørdag

    To loppemarkeder lørdag

    fritid-og-sport ›Der er gode muligheder for at gå på jagt efter genbrugsguld lørdag den 22. august. Både Albertslund Centrum og Markedsdag i Nord inviterer til loppemarked – og i Nord bliver loppeboderne suppleret med musik, mad og aktiviteter for hele familien
  • A-Town Gospel inviterer nye sangere med

    A-Town Gospel inviterer nye sangere med

    fritid-og-sport ›A-Town Gospel inviterer nye sangere til tre åbne øveaftener i august – du behøver hverken erfaring eller en god sangstemme for at være med
  • Ukrainske rocklegender og folkemusik på Forbrændingen

    Ukrainske rocklegender og folkemusik på Forbrændingen

    fritid-og-sport ›Lørdag 29. august bliver Forbrændingen i Albertslund fyldt med ukrainsk musik, når Ukraine Rocks inviterer til en stor ukrainsk kultur- og musikfestival