BS72 afgjorde lokalbraget kort før tid

BS72 afgjorde lokalbraget kort før tid

Albertslund IF havde de fleste chancer, men BS72 havde Daniel Marquardt i målet – og den nødvendige skarphed i den anden ende. Et mål kort før tid sikrede hjemmeholdet en 2-1-sejr i lokalbraget

Tekst og fotos af Michael Odsgard

Op mod et par hundrede tilskuere dannede lørdag rammen om sæsonens første lokalbrag mellem BS72 og Albertslund IF i serie 2.

Tilskuerne i BS-Parken fik en tæt og intens kamp, som kunne være gået begge veje. I sidste ende var det dog hjemmeholdet, der løb med både de tre point og håneretten.

De to hold brugte indledningen på at se hinanden an. Der blev gået til den i nærkampene, men uden at nogen af holdene for alvor fik overtaget.

Det var BS72, der først fik bolden i mål. Philip Folman blev spillet fri og sendte hjemmeholdet foran 1-0. Set fra sidelinjen lignede det dog offside i opspillet, med dommerens fløjte forblev tavs, og målet stod ved magt.

Glæden hos hjemmeholdet blev kortvarig

Næsten umiddelbart efter fik AIF udlignet på et flot langskud uden for feltet til 1-1.

Dermed var kampen helt åben igen.

Marquardt stod i vejen

Efter pausen var billedet fortsat det samme. Spillet var jævnbyrdigt, men det var AIF, der kom frem til de største muligheder.

Her viste BS72’s målmand Daniel Marquardt sig som en afgørende skikkelse med flere gode redninger.

Tættest på var AIF, da et hårdt langskud ramte undersiden af overliggeren og slog ned tæt ved målstregen inden bolden sprang ud i feltet. En helt fri AIF-spiller nåede først frem til returbolden, men Marquardt kom hurtigt på benene og fik blokerede afslutningen.

AIF havde mulighederne for at tage føringen, men formåede ikke at udnytte dem. Det skulle vise sig at blive dyrt.



Meinhardt slog til

Kort før tid mistede AIF bolden, og BS72 satte hurtigt kurs mod gæsternes mål.

Omstillingen endte hos Philip Meinhardt, der gjorde det til 2-1 og udløste stor jubel blandt hjemmeholdets tilhængere.

AIF forsøgte at komme tilbage endnu en gang, men denne gang holdt BS72 stand. Da dommeren fløjtede af, kunne de gule og blå fra syd fejre sæsonens første sejr – og samtidig glæde sig over at have slået lokalrivalerne.

Daniel Marquardt spillede en afgørende rolle med sine indgreb og redninger, mens Philip Folman og Philip Meinhardt sørgede for målene. Efter kampen fremhævede BS72 Sebastian Frederiksen som kampens spiller.

For AIF var nederlaget en hård afslutning på en kamp, hvor holdet havde chancerne til at få mindst ét point med hjem.

HIC vandt i Hareskoven


Også Albertslunds tredje fodboldklub på herresiden var i aktion lørdag.

Her fik Herstedøster IC en god start på sæsonen i Serie 1 med en 3-2-sejr på udebane over Hareskov IF. HIC lagde fundamentet med en stærk første halvleg, inden hjemmeholdet skabte spænding efter pausen.

Mathias Rosenkrantz markerede sin debut for HIC med to mål, og Herstedøster-holdet kunne dermed rejse hjem til Albertslund med alle tre point.

22/8 2026
  • 173.000 kroner fordelt til kulturlivet i Albertslund

    173.000 kroner fordelt til kulturlivet i Albertslund

    fritid-og-sport ›Syv kulturforeninger i Albertslund får tilsammen 173.000 kroner i driftsstøtte i 2027, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet
  • Skæg, sjov, show og Østkyst Hustlers

    Skæg, sjov, show og Østkyst Hustlers

    fritid-og-sport ›Der er lagt op til et super show sidste weekend i august, når Albertslund Centrum blænder op for hip-hop-legender og underholdning i topklasse
  • Chief 1 spiller til Markedsdag i Nord

    Chief 1 spiller til Markedsdag i Nord

    fritid-og-sport ›Den danske musiker, rapper og producer Chief 1 går på scenen, når Albertslund Nord lørdag den 22. august inviterer til markedsdag med musik, loppemarked, madboder og aktiviteter for hele familien
  • Mungo Park søger Albertslund-par: Lad jeres hjem blive til en teaterscene

    Mungo Park søger Albertslund-par: Lad jeres hjem blive til en teaterscene

    fritid-og-sport ›Tre skuespillere, 30 publikummer og Henrik Ibsens berømte ægteskabsdrama kan snart rykke ind i en privat stue i Albertslund. Mungo Park søger lokale par, der vil lægge hjem til den anmelderroste forestilling Et dukkehjem
  • Albertslund gør klar til lokalbrag i Serie 2

    Albertslund gør klar til lokalbrag i Serie 2

    fritid-og-sport ›Der er både point og håneretten på spil, når BS72 lørdag tager imod Albertslund IF i sæsonens første lokalopgør. Kampen er hovedkampen på en stor fodbolddag i BS-Parken
  • To loppemarkeder lørdag

    To loppemarkeder lørdag

    fritid-og-sport ›Der er gode muligheder for at gå på jagt efter genbrugsguld lørdag den 22. august. Både Albertslund Centrum og Markedsdag i Nord inviterer til loppemarked – og i Nord bliver loppeboderne suppleret med musik, mad og aktiviteter for hele familien
  • A-Town Gospel inviterer nye sangere med

    A-Town Gospel inviterer nye sangere med

    fritid-og-sport ›A-Town Gospel inviterer nye sangere til tre åbne øveaftener i august – du behøver hverken erfaring eller en god sangstemme for at være med
  • Ukrainske rocklegender og folkemusik på Forbrændingen

    Ukrainske rocklegender og folkemusik på Forbrændingen

    fritid-og-sport ›Lørdag 29. august bliver Forbrændingen i Albertslund fyldt med ukrainsk musik, når Ukraine Rocks inviterer til en stor ukrainsk kultur- og musikfestival