Tilflyttere søges
Albertslund Kommune vil gerne i kontakt med borgere, der er flyttet til byen indenfor det seneste år. Det er det politiske udvalg for nye borgere og borgerinddragelse, der gerne vil have besøg på deres næste møde den 20. april
Albertslund kommune vil gerne understøtte sammenhængskraften til den eksisterende by. Derfor søger det politiske udvalg for nye borgere og borgerinddragelse tilflyttere, der vil deltage i udvalgets næste møde og give input til, hvordan kommunen kan blive endnu bedre til at tage imod nye borgere i byen.
Udvalget vil gerne i dialog med borgere, der er flyttet til kommunen indenfor det seneste år. Mødet finder sted mandag den 20. april kl. 16 - 17.
Er du interesseret i at deltage, så skriv til Camilla, der er sekretær for udvalget på ckd@albertslund.dk.
Udvalget består af fem medlemmer fra kommunalbestyrelsen:
Akhlaq Ahmad (A), formand
Steen Christiansen (A)
Vivi Nør Jacobsen (F)
Mikkel Skovby (L)
Bodil Garde (Ø)
Udvalget rådgiver og indstiller til Økonomiudvalget, samt øvrige relevante fagudvalg i sager, der vedrører nye borgere og borgerinddragelse.
-mo