Økonomisk hjælp til støjofre
Kommunalbestyrelsen i Albertslund har afsat en pulje på 400.000 kr. til kommunal medfinansiering af støjreducerende tiltag på private ejendomme
Hvis du er meget plaget af støj i Albertslund, så kan der være lidt hjælp at hente. Kommunalbestyrelsen i Albertslund har nemlig afsat en pulje på 400.000 kr. til kommunal medfinansiering af støjreducerende tiltag på private ejendomme. Der kan ansøges om støtte på op til 50 procent af projektomkostningerne, dog maksimalt 25.000 kr. pr. bolig.
Kriterier:
Du skal opfylde følgende kriterier for at kunne ansøge støjpuljen:
Boligen skal jf. støjkortlægningen være påvirket af støj over den vejledende grænseværdi, svarende til 58dB.
Puljen kan kun ansøges til støjskærm, begrønning af støjskærm, støjreducerende vinduer, døre og friskluftventiler.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet, herunder om det kræver dispensation fra lokalplan eller en byggetilladelse (projektbeskrivelse).
Ansøgning skal minimum påvise en støjreduktion på 3 dB (dokumentation for effekt).
Ansøgningen skal dokumentere den forventede udgift. Det kan være i form af et tilbud fra et firma eller et excel-ark med skønnede omkostninger (dokumentation for udgift).
Det støjreducerende tiltag skal vende mod støjkilden. Her skal ansøger vise et kort over ejendommen samt markering af, hvor på ejendommen projektet etableres.
Private boligejere og grundejerforeninger kan ansøge om tilskud til at etablere støjreducerende tiltag på deres egen matrikel.
Hvis du tidligere har modtaget tilskud fra Støjpuljen, vil din ansøgning blive prioriteret lavere, end ansøgere der ikke tidligere har modtaget tilskud.
Betingelser for et projekt
Du skal være indforstået med følgende betingelser for dit projekt:
Ansøger håndterer alle dele af det godkendte projekt.
Ansøger skal selv indhente eventuelle dispensationer og byggetilladelser til det godkendte projekt.
Arbejdet, der søges støtte til, må ikke påbegyndes, før der er givet tilsagn.
Projektet skal være etableret, indsendt kvittering for betalt projekt samt kopi af nødvendige dispensationer og byggetilladelser pr. mail til forvaltningen på stojpulje@albertslund.dk inden den 1. december 2026. Der kan evt. søges om tre måneders projektforlængelse pr. mail til forvaltningen. Dette skal gøres senest søndag den 15. november 2026.
Ansøger er efterfølgende til enhver tid ansvarlig for at vedligeholde tiltaget.
Eventuelle merudgifter ift. godkendt projekt dækkes af ansøger (f.eks. hvis projektet bliver dyrere end forventet).
Mere info her:
https://albertslund.dk/by-og-bolig/vej-og-park/trafik-og-veje/trafikstoej/stoejpulje-2026
-kis