Enhedslisten vil bruge 50.000 kroner på solpaneler i Cuba

Enhedslisten vil bruge 50.000 kroner på solpaneler i Cuba

Forslaget skal være med til at sikre mere stabil elforsyning i landet som oplever energikrise - forudsætningen er dog, at hjælpen går gennem en nødhjælpsorganisation. Forslaget behandles i Kommunalbestyrelsen 16. juni

Enhedslisten i Albertslund foreslår, at kommunen yder 50.000 kroner i humanitær støtte til indkøb af solpaneler i Cuba. 

Formålet er at hjælpe lokalsamfund, hospitaler og institutioner med at sikre en mere stabil elforsyning midt i landets alvorlige energikrise.

Forslaget behandles i Kommunalbestyrelsen 16. juni og begrundes med, at Cuba oplever omfattende strømafbrydelser som følge af en kraftigt reduceret olieforsyning. Ifølge Enhedslisten skyldes situationen blandt andet amerikansk pres og sanktioner, som har begrænset landets muligheder for at importere olie.

Partiet peger på, at solpaneler kan være en konkret hjælp til den cubanske befolkning og samtidig bidrage til den grønne omstilling ved at reducere afhængigheden af fossile brændsler.

– Den cubanske befolkning står midt i en alvorlig krise med mangel på strøm, transport samt risiko for mangel på mad og medicin. Solpaneler vil kunne afhjælpe situationen og samtidig understøtte overgangen til vedvarende energi, fremgår det af forslaget.

I en supplerende sagsfremstilling gør Albertslund Kommunes forvaltning dog opmærksom på, at kommunernes muligheder for at yde humanitær støtte til udlandet er begrænsede.

Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne kan kommuner kun støtte humanitære formål i udlandet, hvis hjælpen gives upartisk og uden udenrigspolitiske tilkendegivelser. Derudover skal støtten som udgangspunkt kanaliseres gennem internationale nødhjælps- eller miljøorganisationer.

Baggrunden er, at de amerikanske sanktioner mod Cuba har gjort det svært for Cuba at importere brændstof, og landet er i mangel på diesel og olie. Noget, som har medført omfattende strømafbrydelser og lagt offentlige institutioner som hospitaler og skoler under pres. 

-kis

12/6 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)