Du kan stemme allerede nu - som brevstemme
Hvis man gerne vil afgive sin stemme til folketingsvalget før selve valgdatoen, så kan man man brevstemme frem til 20. marts - man kan også hjælpe til på et valgsted som tilforordnet, hvis man har lyst
Der er kommet rigtig gang i valgkampen efter at valget til folketinget 24. marts blev udskrevet torsdag i sidste uge og det har været en travl weekend med opsætning af plakater.
Som borger kan du også en rolle at spille - nemligvis du kunne tænke dig at hjælpe til med den praktisk valghandling som tilforordnet. Man kan melde sig til som interesseret, og så får man besked efter 11. marts om hvorvidt man er udpeget eller eller ej.
Hvis man bliver udpeget møder man op på et af kommunens fem valgsteder kl. 7.30 og indtil det slutter - det vil sige, efter optællingen af stemmer.
Du kan brevstemme inden valget
Hvis du gerne vil afgive din stemme inden valgdatoen, kan det også lade sig gøre - du kan nemlig brevstemme, og det gør man på Albertslund Hovedbibliotek, Bibliotekstorvet 2, 2620 Albertslund.
Man kan brevstemme på hverdage frem til fredag den 20. marts kl. 17. Desuden kan man brevstemme lørdag den 7. og lørdag den 14. marts kl. 10-14.
For at brevstemme skal du medbringe gyldig legitimation, f.eks. dit f.eks. sundhedskort. Det kan også være kørekort eller pas. Man kan brevstemme på et hvilket som helst brevstemmested i landet.
Åbningstider, hvor der kan brevstemmes, på Albertslund Hovedbibliotek:
Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 10-18
Fredag: kl. 10-17
Lørdage (7. og 14. marts): kl. 10-14
Fem valgsteder
På valgdagen afgiver man sin stemme på det valgsted, som fremgår af dit valgkort - og det foregår i tidsrummet kl. 8.00-20.00. Alle vælgere modtager et valgkort med posten.
Hvis du på valgdagen har glemt eller mistet dit valgkort, kan du alligevel godt få lov til at stemme, hvis du på anden måde kan legitimere dig.
De fem valgsteder i Albertslund Kommune er:
Kongsholmcentrets Festsal, Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund.
Herstedlund Skole, Nyvej 11, 2620 Albertslund.
Egelundskolen, Egelundsvej 8, 2620 Albertslund.
Herstedvester Skole, Herstedvestervej 44, 2620 Albertslund.
Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2, 2620 Albertslund.
Du kan læse mere om det praktiske vedr. folketingsvalget her.
-kis