Miljøbiolog: stop med at fodre ænderne og få mindre fiskedød

Man kan ikke undgå iltsvind og fiskedød i sø og kanaler, men problemet kan mindskes, pointerer miljøbiolog og næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i Albertslund, Poul Evald Hansen

Kim Sejr, journalist

Regnvandssystemet i Albertslund er indrettet på en måde, som betyder, at iltsvind og fiskedød fra tid til anden vil opstå i varme perioder. Det vurderer miljøbiolog og næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i Albertslund, Poul Evald Hansen.

Ifølge ham er problemet en konsekvens af kanalens grundlæggende funktion, men omfanget kan begrænses.

– Sådan som systemet er indrettet i Albertslund, må man leve med iltsvind og fiskedød en gang imellem, når vejret er varmt. Men det kan minimeres, hvis man undlader at fodre ænder, og hvis der udplantes robuste bundplanter, som kan optage en del af de organiske stoffer i vandet, siger Poul Evald Hansen.

Kanalen er et regnvandsanlæg

Rådhussøen og kanalen er ikke anlagt som et naturligt sø- og vandløbsmiljø, men fungerer som en del af kommunens regnvandssystem, som HOFOR har ansvaret for.

-Regnvand fra tage, veje, stier og parkeringspladser ledes via Albertslunds separate kloaksystem til Rådhussøen og videre gennem kanalen. Systemet blev etableret allerede i 1960'erne for at holde regnvand og spildevand adskilt og samtidig mindske risikoen for oversvømmelser. Systemet er faktisk ganske fornuftigt, fordi det skal tilbageholde og rense vandet inden det når ud i St. Vejleå, siger Poul Evald Hansen.

Slam og næringsstoffer samler sig

Når regnvandet strømmer gennem byen, følger en række stoffer med. Over tid ophobes der slam i bunden af søen og kanalen med blandt andet sand, grus, organisk materiale, fosfor, tungmetaller, olie- og tjærestoffer, mikroplast fra dæk og bremser samt rester af sæbe og vaskeprodukter, hvis biler eksempelvis vaskes på parkeringspladser.

Samtidig bidrager fodring af ænder til problemerne. Når ænder får let adgang til føde fra mennesker, bliver bestanden større, end området naturligt kan bære. Ændernes ekskrementer tilfører store mængder næringsstoffer til vandet, hvilket giver gode vækstbetingelser for alger.

-I varme perioder, hvor der falder lidt regn, står vandet næsten stille. Det betyder, at der tilføres mindre ilt, mens algerne samtidig bruger store mængder ilt under deres vækst og nedbrydning.

Resultatet kan være iltsvind, hvor fisk, smådyr og vandplanter dør, og vandet bliver grønt og ildelugtende, siger Poul Evald Hansen og tilføjer:

-Hvis bundslammet samtidig hvirvles op – eksempelvis ved grødeskæring – kan der frigives yderligere næringsstoffer og tungmetaller, som forværrer forholdene.

Små ændringer kan gøre en forskel

Selv om regnvandssystemets udformning sætter naturlige grænser for, hvad der kan lade sig gøre, mener Poul Evald Hansen, at der er konkrete tiltag, som kan mindske risikoen for iltsvind.

Han peger især på to indsatser: at borgere undlader at fodre ænderne, og at der etableres robuste bundplanter, som kan optage en del af de organiske stoffer og dermed forbedre vandmiljøet.

Ifølge ham vil sådanne tiltag ikke kunne forhindre iltsvind i alle varme somre, men de kan reducere både hyppigheden og omfanget af problemerne.