Kom tæt på en levende slange
Albertslund Bibliotek inviterer til en formiddag med dyr og naturvidenskab på Herstedlund Skole. Her kan børn fra fem år blandt andet undersøge insekter i stor forstørrelse
En levende slange, udstoppede dyr og insekter under lup venter, når Albertslund Bibliotek lørdag den 26. september inviterer til Science for børn – dyr.
Sammen med naturfagsvejleder Birgit Hauer får børnene mulighed for at gå på opdagelse i dyrenes verden gennem eksperimenter og undersøgelser. Der bliver også forskellige ting fra dyr, som deltagerne kan føle på og forsøge at gætte, hvad er.
Formiddagen foregår i børnehøjde med plads til at undersøge og undre sig. Arrangementet er for børn fra fem år, som skal være i følge med en voksen.
Det finder sted kl. 10–13 i fysiklokalet på Herstedlund Skole med indgang i gavlen ved Nyvej 9. Biblioteket opfordrer deltagerne til at tage madpakke og drikkelse med.
Det er gratis at deltage. Billetter hentes via arrangementssiden på Albertslund Biblioteks hkemmeside https://albertslundbibliotek.dk/albertslund-bibliotek/arrangementer/born-og-unge/science-born-dyr-0
Arrangementet er en del af bibliotekets serie »Science for børn«, hvor børn sammen med naturfagsvejleder Birgit Hauer undersøger naturvidenskabens verden med forskellige temaer – blandt andet køkkenkemi samt vand og luft.
-mo