Dagens pletskud 16-02-2026
Sneen har i ugevis ligget som en tung dyne over Albertslund, og en skarp læser har fanget nogle flotte billeder af den fredfyldte, hvide natur. Har du lyst til at bidrage til Dagens pletskud med fotos af din by, så send dine billeder til os
Af Daniel Christensen
Når kalenderen om få uger rammer marts, er vinteren officielt forbi, men det lader ikke til, at Moder Natur er enig i den præmis. Den ene snestorm afløser den anden, og termometeret sidder nærmest fast et par grader under frysepunktet.
Det kolde vejr og de store mængder sne viser naturen og byen fra en anden side, end vi almindeligvis ser den - og en af byens borgere har været snarrådig og fanget det på foto.
På billedet i toppen af artiklen bliver svanerne ved Rådhussøen fodret med havregryn. Rådhussøen er en sjælden oase med åbent vand i byen.
Og herunder er de våde enge ved Kongholmparken frosset helt til.


Tusind tak for de flotte billeder, Anne-Marie Kofoed.
Har du fanget et godt billede af din by, som du ønsker at dele med resten af Albertslund? Send fluks billede til daniel@odsgard.dk, så kommer det i betragtning til Dagens pletskud.
Ved indsendelse af et eller flere billeder, giver du automatisk samtykke til, at billederne kan blive bragt på AlbertslundNyt eller et af vores andre medier.