Centerleder: Dødt rådyr i bur skal lære børn om naturens kredsløb

Et dødt rådyr, der langsomt går i opløsning i et bur midt i Birkelundparken får nogle til at reagere negativt, men bag gemmer sig et bevidst forsøg på at formidle naturens egne processer til både børn og voksne

Kim Sejr, journalist

Da centerleder Povl Markussen fra Albertslund Verdensmål Center delte billeder af et dødt rådyr på Facebook, der synligt for alle skulle gå i opløsning, blev reaktionerne hurtigt delte. Flere kaldte initiativet for "sygt", mens andre roste idéen.

Lokalt har byrådsmedlem Tina B. Nielsen i et debatindlæg kritiseret initiativet for at være uden for virkeligheden, fordi et dødt rådyr i naturen bliver ædt af rovfugle og ræve – og derfor er det ifølge hende unødig dramatisering af udstille dyret i et bur (Læs debatindlægget her).

Povl Markussen afviser kritikken og gør opmærksom på, at projektet handler om noget helt andet.

– Det er naturformidling. Vi viser, hvordan døde dyr bliver til nyt liv i naturen, siger han.

Rådyret ligger i et særligt "dødebur" i området Biotopia i Birkelundparken. Dyret blev fundet efter en trafikulykke og doneret til projektet. 

Formålet er at give besøgende mulighed for at følge naturens nedbrydningsproces på tæt hold. Over de kommende uger vil rådyret tiltrække insekter, larver og andre organismer, som er med til at nedbryde kroppen.

Kun skind og knogler om en måned

Om cirka en måned forventes der kun at være skind og knogler tilbage.

– Det er anskuelighedsundervisning, når det er bedst. Her kan man se med egne øjne, hvordan naturens kredsløb fungerer, forklarer Povl Markussen.

Selvom både synet og lugten kan være en udfordring, har projektet vist sig at vække stor nysgerrighed blandt børn.

Flere lokale børnehaver besøger området regelmæssigt for at følge forandringerne uge for uge.

– De udtrykker ofte mishag ved situation, synes at det stinker og holder sig for næsen. Men kort efter bliver de nysgerrige og vil helt tæt på for at se, hvad der sker, fortæller Povl Markussen.

Særligt når maddikerne begynder at overtage rådyret, bliver udviklingen tydelig.

– På et tidspunkt vrimler det med larver, og det kan næsten se ud, som om dyret bevæger sig. Det er fascinerende at opleve, hvordan naturen arbejder, siger han.

Fremmede over for naturen

Projektet har også sat gang i en debat om, hvor tæt moderne mennesker egentlig er på naturen.

Povl Markussen mener, at de negative reaktioner afspejler, at mange er blevet fremmede over for de naturlige processer, som tidligere generationer kendte langt bedre.

– Hvis man synes, det er sygt at vise hele naturens kredsløb, så er man måske kommet lidt for langt væk fra naturen. Død og forrådnelse er en lige så vigtig del af naturen som blomster og fuglesang, siger han.

Han erkender samtidig, at et dødt dyr i et bur ikke er naturens mest naturlige situation.

– Ideelt set ville dyret ligge frit, men så ville ræve og andre dyr hurtigt fjerne det. Buret gør det muligt at følge processen over længere tid og bruge den i formidlingen, forklarer han.