Smelt Festival er tilbageLovertown fra Atlanta er centreret omkring duoen Olivia Osby og Avsha Weinberg. Deres første koncert i Danmark bliver på Forbrændingen i Albertslund d. 19/9 2026..

Smelt Festival er tilbage

Når endagsfestivalen bliver afholdt på Forbrændingen den 19. september, kan man opleve fire forskellige bands, der alle befinder sig i den etablerede musikscenes yderste randområder, men ikke desto mindre byder på store koncertoplevelser

Smelt Festival er, som navnet antyder, en smeltedigel af forskellige genrer og unikke musikalske oplevelser. Nu er endagsfestivalen for de nysgerrige tilbage på forbrændingen, hvor fire bands er på plakaten. 

Med blandingen af darkwave, alternativ hiphop, alternativ rock og elektronisk musik er der tale om helt forskellige lyduniverser. Men sammensætningen giver ganske god mening fordi, de fire bands har både punk-ånd og DIY-tilgangen til metieren tilfælles.  

På årets program finder man Tehran, Portal Pets, BB Jackstik og Lowertown – fire meget forskellige 'acts', der på hver deres måde bevæger sig i grænselandet mellem musik, identitet og performance. 

Tehran
Den iransk-svenske kunstner Tehran, tidligere kendt som Nadia Tehran, har lagt stilen om og bevæger sig nu ind i et mørkere og mere aggressivt lydunivers, hedder det i programmets foromtale. Dissonante nu-metal-guitarer og programmerede blastbeats danner fundamentet, mens vokalen skifter mellem skrig, brøl og mere ømme melodier på svensk, engelsk og farsi.

Tehrans længe ventede visuelle album 'Husqvarna' blev annonceret tilbage i 2024 og har siden været omgærdet af forventning. Det har endnu ikke set dagens lys. Men måske byder Smelt på en forsmag på den nye musik, når Tehran indtager festivalens scene.

Portal Pets
Fra Albertslund kommer Portal Pets med en lyd, der er blevet kaldt både ‘vampyrrock’, ‘emo-grunge’ og ‘en sci-fi-solnedgang'. Xenia Xamanek, Oliver Laumann og Emil Palme skaber et mørkt og drømmende univers, hvor grunge, folk, metal og alternativ rock mødes.

Med spansk og engelsk som sprogligt udgangspunkt bevæger trioen sig mellem himmelske melodier og spøgelsesagtige lydlandskaber, hedder det i foromtalen af en koncert, som dermed byder på musik, hvor skønhed, sorg og mystik eksisterer side om side – som en gotisk solnedgang, der aldrig helt bliver til nat.

BB Jackstik
Danske BB Jackstik er klar til at vende forventningerne på hovedet. Med råb og tekster, der bliver spyttet ud oven på minimalistiske beats, udfordrer han både genrens konventioner og publikums forestillinger om, hvordan en hiphopkoncert skal lyde. 

Teksterne bevæger sig fra eksistentiel utilfredshed og popkulturelle referencer til en næsten diktatorisk selvoptagethed, leveret med både humor, frækhed og attitude, hedder det i omtalen. 

Det er musik til de overstimulerede og de rastløse – og til de kroniske onlinere, som bliver mødt med komiske onelinere. 

På en eller anden måde lyder det ikke helt unormalt for genren. 

Lowertown
Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med Lowertown, er det på tide. Indie-duoen der består af Olivia Osby og Avsha Weinberg fra Atlanta spiller melodiøs skramlet low-fi indierock og har tre EP’er, tre album og en liveplade på samvittigheden. 

Deres seneste album Ugly Duckling Union udkom i maj måned og fanbasen vokser. 

Til koncerter bliver Olivia Osby og Avsha Weinberg – begge vokal og guitar – bakket op af bas og trommer. Bandet har turneret flittigt i Nordamerika, har en enkelt europæisk turne på cv’et, men har aldrig spillet i Danmark. Det bliver der lavet om på med koncerten på Smelt Festival på Forbrændingen.  

-hw

Smelt Festival 2026
Lørdag den 19. september kl. 20.00
Forbrændingen Albertslund

 


21/8 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding