PC`en er gået i sort! - ind til Repair Café

PC`en er gået i sort! - ind til Repair Café

Repair Café i Albertslund reparerer, så man undgår at købe nyt - det har sparet klimaet for over 400 kilo CO2 i 2025

Kim Sejr, journalist

Når dørene atter åbner til Repair Café på Albertslund Bibliotek den 11. maj kl. 15.30, er det ikke bare endnu et lokalt arrangement – det er en del af en voksende bevægelse, der siden 2014 har bredt sig over hele Danmark.

Konceptet, hvor frivillige hjælper borgere med at reparere alt fra tøj til elektronik, blev introduceret i Danmark af Jennie Kaae Ferrara. Inspireret af et hollandsk initiativ tog hun ideen med hjem gennem sit arbejde i den grønne tænketank CONCITO og stod bag den første danske Repair Café på Østerbro i marts 2014.

Siden gik det stærkt. Nye kræfter – blandt andre Casper Hernández Cordes, Anja Nielsen, Francesca Cantarella og Francesco Impallomeni – var med til at etablere flere caféer, og med støtte fra blandt andre Rådet for Grøn Omstilling blev Repair Café Danmark formaliseret som forening.

I dag findes der repair caféer over hele landet – fra storbyer til mindre lokalsamfund – og initiativet har endda været repræsenteret ved Folkemødet på Bornholm.

Ved at reparere frem for at købt nyt sparer man klimaet for udledning af CO2. I Albertslund har man i 2025 således sparet klimaet for udledning af hele 429 kilo CO2. Det er især husholdningsapparater der bliver repareret. Se figur nedenunder.


Nu flytter fællesskabet ind på biblioteket

I Albertslund har Repair Café været aktiv siden november 2021, og nu får den lokale indsats en endnu mere central placering. Flytningen til biblioteket betyder, at endnu flere borgere nemt kan kigge forbi.

Har du en blender, der er gået i stå? En PC, der strejker, bukser, der skal lægges op? Så er idéen enkel: Tag det med og få hjælp til at reparere det – gratis og i godt selskab.

Arrangementet er åbent for alle, og fokus er ikke kun på at fikse ting, men også på at dele viden og styrke fællesskabet. Samtidig spiller Repair Café en vigtig rolle i den grønne omstilling ved at forlænge levetiden på hverdagens produkter.

Frivillige søges

Bag initiativet står en gruppe engagerede frivillige, men der er brug for flere hænder. Derfor opfordrer Repair Café Albertslund også besøgende til at tage en snak med arrangørerne, hvis de har lyst til at bidrage – uanset om man er ferm med en symaskine, loddekolbe eller bare har lyst til at hjælpe til.

Repair Café på Albertslund Bibliotek finder sted 11. maj fra kl. 15.30 til 19.00.

 Her er der plads til både reparationer, samtaler og nye fællesskaber – med bæredygtighed som fælles mål.



28/4 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding