Overvældende interesse for ny bokseklubFørste træningsaften i Albertslund Boxing Gym er 13. april. Foto er et genrebillede, Unsplash.

Overvældende interesse for ny bokseklub

Flere unge skal engageres i sport og sundt kammeratskab i stedet for at hænge ud i grupper, siger Daniel Jara Moris, der er træner i den nye bokseklub Albertslund Boxing Gym

Kim Sejr, journalist

Unge i Albertslund kan se frem til at prøve kæfter med en ny sport – nemlig boksning. Albertslund Boxing Gym er nemlig en helt ny bokseklub, der har første træningsdag om ikke så længe - 13. april.

Det tegner til at blive et tilløbsstykke, for interessen har været overvældende, fortæller en af iniativtagerne til bokseklubben, Daniel Jara Moris, der også er klubbens træner. Dertil har klubben også en kvindelig instruktør med i gruppen

- Vi kan jo se rundt omkring på de sociale medier, hvilken opmærksomhed der er omkring vor nye klub og vi har fået rigtig mange henvendelser, så vi ser meget frem til at få startet vor aktivitet op, siger Daniel Jara Moris.

Det hele startede, da Daniel Jara Moris var træner i landets nok bedste bokseklub, Herlev Boxing. Her var en af de unge bokseudøvere fra Albertslund og hans forældre spurgte på et tidspunkt Daniel, om det ikke kunne være en god ide´at starte noget op i Albertslund.

- Det tænkte jeg en del over, og det hele endte med, at vi mødtes og snakkede videre om projektet. Vi var alle tændte på ideen, så vi var seks ildsjæle, der fik oprettet en bestyrelse for klubben og fik alt det formelle iorden, herunder ansøgning om en godkendelse hos kommunen mv.

 Vore træningslokaler er indrettet i en gammel teatersal, og en stor del af udstyret er blevet sponseret af 3-4 virksomheder. En stor drøm er at få etableret en boksering, men det koster for det første mange penge og for det andet kræver det godkendelse at få etableret. 

Det vigtigste for os er at få startet noget godt op, og så tager vi den videre derfra, siger Daniel Jara Moris.

Flere unge engageret

Baggrunden for at etablere klubben er at få fat i flere unge og få dem engageret i sport.

-Jeg ved jo fra mig selv, at jeg som ung teenager hang ud i grupper, der af og til lavede unoder. Da jeg begyndte på boksning blev min mor for det første meget gladere, men for mig selv betød det en mere sund livsstil og jeg fik flere sunde venner. 

Vi ved hvad boksning gøre ved os såsom, kammeratskab, respekt for hinanden, være ydmyg, nysgerrig for at lære noget, siger Daniel Jara Moris og fortsætter:

-Vi ønsker at være et engageret fristed for unge, hvor alle er velkomne, uanset køn, religion eller noget andet. Der skal være plads til alle. Klubben byder på såvel motionsboksning som seriøs amatørboksning, og så er det vor ambition at står for noget godt udviklingsarbejde blandt de unge, siger Daniel Jara Moris, der selv tidligere har været kampbokser.

Han har således trænet hos den succesrige boksetræner Kjeld Krogh, der gennem de sidste fem år af hans karriere sekunderede i over 40 titelkampe. Daniel har desuden i en årrække opholdt sig på Cuba Bokseakademi, både som bokser og træner.


Hvor og hvornår

Åbningsreception: 11. april, 12-14

Første træningsaften: 13. april, 17-18.30

Herefter træning mandag, onsdag og fredag 17-18.30

Adresse: Oksens Kvarter 12, 2620 Albertslund


Bestyrelse:

Tommy Sørensen, formand

Aziz Kaadach, næstformand

Daniel Jara Moris, træner

Hassana Kaadach

Ileana Barosso Alvarez


Træner: Katja Ochtaras




1/4 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding