Ny forskning: Vestskoven er blandt hovedstadens kendte sex-områder

Ny forskning: Vestskoven er blandt hovedstadens kendte sex-områder

En ny nordisk forskningsundersøgelse peger på, at Vestskoven ved Albertslund er et af de naturområder i hovedstadsområdet, hvor homoseksuelle og biseksuelle mænd mødes til såkaldt cruising – diskrete seksuelle møder i naturen.

Kim Sejr, journalist

Forskerne fra Swedish University of Agricultural Sciences har interviewet mænd, der benytter fire områder i hovedstadsregionen: Amager Fælled, Utterslev Mose, Køge Bugt Strandpark og Vestskoven. Undersøgelsen er blandt de første i Norden, hvor mændene selv fortæller om deres oplevelser og motivationer.

Ifølge den danske forsker bag studiet, Lisbet Christoffersen, handler cruising for de fleste ikke om hemmeligholdelse, men om spænding, frihed og naturoplevelser.

– Det er nydelsesfuldt og sjovt. Overvejende er det for spændingens skyld, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Mange af deltagerne fremhæver samtidig naturen som en vigtig del af oplevelsen. Skov, lys, vind og følelsen af at være i et vildt og uforstyrret miljø bliver nævnt som væsentlige årsager til, at møderne foregår netop i naturområder.

I Albertslund er området omkring Gåsehøj i Vestskoven kendt blandt brugerne. Området har en større parkeringsplads med adgang fra Ballerupstien og ligger centralt placeret i Vestskoven.

Cruising-fænomenet er ikke nyt. Ifølge forsker Michael Nebeling Petersen fra Københavns Universitet kan traditionen spores helt tilbage til 1800-tallet, hvor homoseksuelle mænd mødtes diskret i Københavns grønne områder på en tid, hvor homoseksualitet var stærkt stigmatiseret.

I dag spiller datingsider og apps en rolle, men forskeren vurderer, at de fysiske mødesteder fortsat har stor betydning.

– Der er stadig en stor glæde ved at mødes i virkeligheden, siger han.

P-plads blev lukket i 2018

Cruising i Vestskoven har tidligere skabt debat lokalt. I 2018 valgte Naturstyrelsen at lukke parkeringspladsen ved Ledøjevej nær Risby efter henvendelser fra borgere, der følte sig generet af aktiviteterne i området.

Naturvejleder Stephan Springborg forklarede dengang, at beslutningen blandt andet skyldtes hensynet til familier og børn, der benyttede skoven, samt problemer med affald og efterladenskaber.

Lukningen ramte et område, der gennem længere tid havde været kendt som et af Vestegnens mest benyttede cruising-spots.

Ifølge den nye forskning oplever de fleste brugere dog ikke cruising som et problem for andre besøgende. Forskerne peger på, at deltagerne generelt søger at være diskrete og undgå at forstyrre andre gæster i naturområderne.

Selv om nogle parkforvaltninger rundt om i landet har forsøgt at begrænse cruising gennem rydning af beplantning, kameraovervågning eller ændret brug af områderne, tvivler forskerne på, at fænomenet forsvinder.

– Mennesker kan godt lide at have sex og møde hinanden. Seksualitet er svær at inddæmme, siger Michael Nebeling Petersen.


18/6 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding