Intime koncertoplevelser i bryggeriets hjerteDen 21. maj klokken 19.30 gæster duoen Andreas Tophøj og Rune Barslund scenen med koncerten “Trails & Traces”.

Intime koncertoplevelser i bryggeriets hjerte

Musikforeningen Softburn inviterer publikum helt tæt på musikken med intime koncertoplevelser i bryggeriet Slowburns produktionslokale i det gamle Vridsløselille Statsfængsel

Kim Sejr, journalist

I det gamle fængselsmiljø i Vridsløselille spirer et ganske særligt musikfællesskab. Midt mellem øltanke og brygudstyr inviterer Musikforeningen Softburn publikum helt tæt på musikken med koncerter, hvor nærvær, fortællinger og musikalske eksperimenter går hånd i hånd.

Musikforeningen Softburn har base hos bryggeriet Slowburn i fællesskabet Porten i Albertslund. Her bliver produktionslokalet forvandlet til intim koncertscene, hvor publikum sidder få meter fra musikerne og oplever musikken i øjenhøjde.

Foreningen er skabt ud fra ønsket om at præsentere klassiske koncerter på højt niveau uden at miste den tætte stemning, man kender fra huskoncerter. Publikum skal kunne mærke både musikken og menneskene bag.

Softburn bevæger sig frit mellem genrer og musikalske udtryk. Her mødes barok og folkemusik, romantik og pop, nyere klassisk musik og freejazz i utraditionelle kombinationer, hvor nysgerrighed og musikalitet er vigtigere end faste rammer.

En koncert hos Softburn er mere end musik. Aftenerne byder også på fortællinger fra bryggeriet, musikernes egne historier om repertoiret samt en øl eller vand inkluderet i billetprisen. Studerende har desuden gratis adgang til alle arrangementer.

Folkemusik, humor og nordiske toner

Den 21. maj klokken 19.30 gæster duoen Andreas Tophøj og Rune Barslund scenen med koncerten “Trails & Traces”.

Her smelter nordisk og keltisk folkemusik sammen i en koncert fyldt med varme, humor og personlige fortællinger. Andreas Tophøj spiller violin og bratsch, mens Rune Barslund trakterer akkordeonen.

Koncerten beskrives som en musikalsk rejse tværs over Atlanten, hvor publikum både kan forvente eftertænksomhed, grin og stærke musikalske øjeblikke. Duoen tager udgangspunkt i den traditionelle folkemusik, men bevæger sig gerne ud på nye stier og skaber deres eget levende tonesprog.

Fortællinger inspireret af den folkekære visesanger Niels Hausgaard binder aftenen sammen og giver plads til både lune og alvor.

Klassiske blæsere møder pop og nye toner

Den 5. juni klokken 19.30 inviterer ensemblet “The Winds” til koncert sammen med Malte August, Max Ulver og Alberte Stegmann.

Koncerten har titlen “Nordiske Vinde og poppede klange” og blander klassiske blæseinstrumenter med pop, folkemusik og nyere klassisk musik. Samtidig optages tre nye musikvideoer under arrangementet.

The Winds arbejder målrettet på at vise nye sider af de klassiske instrumenter fløjte, klarinet og fagot og skabe koncertoplevelser, hvor rytmiske kunstnere møder klassiske musikere i nye rammer.

Publikum kan blandt andet opleve musik inspireret af albummet Wood Works fra Den Danske Strygekvartet, nyere kompositioner af Jan Hansen samt helt nye popsange skrevet af de medvirkende kunstnere.




8/5 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding