Frivillige blev hædret med tre priser i AlbertslundFrivillig Fredag i MusikTeatret Albertslund samlede frivillige og prismodtagere til en eftermiddag, hvor den frivillige indsats i byen blev hyldet.

Frivillige blev hædret med tre priser i Albertslund

Frivillig Fredag blev fredag markeret i MusikTeatret Albertslund, hvor kommunen hyldede de mange borgere, der bruger deres tid og kræfter på at hjælpe andre

Kim Sejr, journalist

For tredje år i træk satte Albertslund Kommune fredag fokus på frivilligheden, da Frivillig Fredag blev markeret i MusikTeatret Albertslund. Thomas Buttenschøn stod for eftermiddagens musikalske indslag.

Dagen blev brugt til at sige tak til de mange borgere, som året rundt lægger tid og kræfter i aktiviteter, foreninger og initiativer, der gør en forskel for andre mennesker.

Frivilligheden spænder bredt. Det gælder blandt andet de frivillige i vågetjenesten og Natteravnene, som er til stede, når andre har brug for tryghed og nærvær. 

Det gælder også frivillige, der arrangerer ture og oplevelser, hjælper andre med at komme ud eller arbejder for at forebygge ensomhed.

Og det gælder de mennesker, som bruger deres tid på at bygge bro mellem mennesker, kulturer, boligområder og generationer.

Det var netop bredden i den frivillige indsats, som borgmester Lars Gravgaard Hansen fremhævede i forbindelse med Frivillig Fredag.

I sin tale til de frivillige lagde Lars Gravgaard Hansen vægt på, at frivillighed ikke kun handler om store projekter eller faste aktiviteter.

- Det er vigtigt, at vi en gang imellem stopper op og siger tak. Tak til jer, der hver dag – eller måske hver uge eller måned – gør en forskel for andre mennesker, sagde borgmesteren.

Frivillig Fredag blev på landsplan etableret i 2011 som en del af Det Europæiske Frivilligår. I Albertslund er dagen siden blevet en årlig anledning til at sætte fokus på den lokale frivillighed.

For borgmester Lars Gravgaard Hansen er det vigtigt, at kommunen bruger dagen til at anerkende den indsats, som bliver lagt af borgerne.

- Det er meget forskellige former for frivillighed. Men fælles for jer er, at I giver noget af det mest værdifulde, man har: nemlig jeres tid.Og det gør I uden at forvente noget til gengæld. Det er noget helt særligt, sagde han.

Karen Tobisch blev Årets Sociale Ildsjæl

En af dagens priser gik til Karen Tobisch, som blev kåret som Årets Sociale Ildsjæl 2026. 

Prisen gives til en person, der gennem sit engagement gør en forskel for andre mennesker og bidrager til at skabe aktiviteter og relationer i Albertslund.

Med prisen bliver der sat fokus på den personlige indsats og på den betydning, som en engageret frivillig kan have for andre. Årets Sociale Ildsjæl er dermed en hyldest til den type frivillighed, hvor engagementet kommer fra den enkelte, og hvor tiden bruges på at skabe muligheder og aktiviteter for andre.

Bydelsmødrene blev Årets Sociale Forening

Bydelsmødrene i Albertslund blev kåret som Årets Sociale Forening 2026. Foreningen arbejder blandt andet for at styrke kvinders muligheder for at få indflydelse på deres eget liv og deltage aktivt i lokalsamfundet.

Foreningen gør en indsats for at styrke borgernes kendskab til demokrati og for at få flere til at deltage aktivt i samfundet. På den måde handler arbejdet også om at sikre, at flere borgere får mulighed for at blive hørt. Et eksempel er et arrangement om Ældrerådets arbejde og den nye ældrelovs betydning, hvor Bydelsmødrene samlede næsten 40 deltagere.

Foreningen skaber dermed møder mellem borgere og lokale aktører og er med til at åbne dørene til aktiviteter og muligheder, som nogle borgere ellers kan have svært ved at finde vej til.

I begrundelsen for prisen bliver Bydelsmødrene blandt andet fremhævet for deres arbejde med at bygge bro mellem mennesker, kulturer og muligheder.

Handicappris til unge, der hjælper andre unge

Den tredje pris gik til medlemmerne af Ungegruppen i Transit, som modtog Albertslund Handicappris 2026. Prisen blev uddelt af Paw Østergaard Jensen, der er forperson for Handicaprådet. Transit er et forebyggende tilbud med både gruppeforløb og individuelle forløb for psykisk sårbare.

I Ungegruppen er de unge selv meget aktive. De er blandt andet med til at tage imod nye unge og sørger for, at nye deltagere bliver inkluderet i gruppen. De unge opfordrer også andre til at deltage, hvis de hører om nogen i deres netværk, som har det svært.

På den måde bliver Ungegruppen ikke kun et tilbud, hvor de unge selv modtager støtte. De er også med til at støtte og invitere andre unge indenfor.

Gruppen har senest deltaget i en workshop i forbindelse med Ungeløftet, som blandt andet arbejder med psykisk sårbare unge, der står langt fra uddannelse og beskæftigelse.

Handicapprisen blev stiftet af Albertslund Handicapråd i 2015. Siden 2025 er den blevet uddelt sammen med de sociale priser på Frivillig Fredag.

Handicapprisen kan gives til ildsjæle, foreninger, personer, byggerier, virksomheder, forretninger eller aktiviteter, der gør en særlig indsats på handicapområdet.

25/9 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding