Fest for byens mindste: Albertslund Bibliotek fejrer de 2-årige med teater og fødselsdagsstemning

Fest for byens mindste: Albertslund Bibliotek fejrer de 2-årige med teater og fødselsdagsstemning

Lørdag den 30. maj byder biblioteket på boller, saft og forestillingen Fødselsdagsfest for Alfons Åberg for byens yngste borgere og deres familier

Lørdag den 30. maj kl. 10.30 slår Albertslund Bibliotek traditionen tro dørene op til årets store 2-års fest. Det bliver en festlig formiddag fyldt med boller, saft og levende teater for byens yngste borgere og deres familier.

I år får børnene besøg af Faster Fifi, når skuespiller Linda Elvira opfører den hjertevarme forestilling Fødselsdagsfest for Alfons Åberg. Her inviteres publikum ind i Gunilla Bergstrøms finurlige univers, hvor Alfons fylder 6 år, og Faster Fifi sørger for en ganske særlig fødselsdagsfejring.

Forestillingen kombinerer oplæsning og teater i en hyggelig og sjov oplevelse på 25 minutter, der fanger de små publikummer (2-6 år) fra start til slut. Søskende er naturligvis også velkomne.

En tidlig indsats for læseglæden

Den populære fødselsdagsfest står dog ikke alene. Arrangementet er en del af en bredere, generel indsats for kommunens mindste læsere.

Udover denne fejring modtager alle børn i Albertslund Kommune nemlig et personligt brev fra biblioteket, når de fylder 2 år. Brevet indeholder en invitation til at lægge vejen forbi biblioteket, blive oprettet som låner og modtage en særlig fødselsdagsgave: en alderssvarende børnebog, som er nøje udvalgt blandt de bedste, nyere udgivelser. På den måde sættes der tidligt fokus på glæden ved bøger og højtlæsning i børnefamilierne.


Kaninen på billedet er børnebibliotekets maskot Lui, som også er afbilledet på børnelånerkortene.


Praktisk information

Arrangementet er gratis, men det kræver, at man er klar og kan være med fra start kl. 10.30.

Tid: Lørdag den 30. maj kl. 10.30

Sted: Albertslund Bibliotek

Billetter: Skal bookes på forhånd via albertslundbibliotek.dk

-kis


18/5 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding