Breakdance på vej til Albertslund – især drengene skal med

Breakdance på vej til Albertslund – især drengene skal med

Fit & Dans får 11.450 kroner i støtte til at starte et nyt breakdancehold i Albertslund. Målet er blandt andet at få flere drenge ind i dansen og skabe en ny vej ind i foreningslivet

Kim Sejr, journalist

Dans skal ikke kun være for piger. Det er ambitionen hos foreningen Fit & Dans, som i efteråret 2026 vil starte et nyt tilbud med breakdance i Albertslund.

På mødet i Idrætsrådet den 27. august blev det besluttet at bevilge 11.450 kroner fra Idrætsrådets Initiativpulje til opstarten.

Fit & Dans oplever, at dans traditionelt især tiltrækker piger, mens der er færre drenge blandt deltagerne. Derfor har foreningen valgt breakdance som en mulig vej til at få flere drenge til at dyrke dans og samtidig blive en del af foreningslivet.

Breakdance er en dynamisk danseform, hvor deltagerne blandt andet arbejder med styrke, balance, motorik, koordination og kropskontrol.

Men ifølge foreningen handler initiativet om mere end selve dansen.

Målet er også at styrke børnenes selvtillid, samarbejdsevner og mulighed for at indgå i positive fællesskaber.

-Projektet handler derfor ikke blot om at oprette et nyt hold, men om at skabe en ny indgang til bevægelse og foreningslivet for en målgruppe, som i dag er underrepræsenteret, skriver Fit & Dans i ansøgningen.

Gratis workshop skal få nye børn ind

Som en del af opstarten vil Fit & Dans desuden forsøge at samarbejde med lokale skoler, SFO'er og fritidsklubber.

Her er planen at tilbyde en gratis introduktionsworkshop i breakdance, så børn, der ikke allerede går til en fritidsaktivitet, kan prøve kræfter med dansen.

Foreningen håber dermed at kunne nå børn, som ellers ikke nødvendigvis selv ville opsøge et traditionelt danstilbud.

-Ved at tilbyde Breakdance ønsker vi at sænke barriererne for at begynde til dans og skabe et fællesskab, hvor børn oplever succes, udvikling og bevægelsesglæde, lyder det i ansøgningen.

Kommunen støtter opstarten

De 11.450 kroner skal blandt andet bruges til: 3.000 kr. til instruktørløn i opstartsperioden, 6.500 kr. til markedsføring og rekruttering samt 1.950 kr. til flyers, plakater og grafisk materiale. Det samlede projektbudget er på 25.000 kroner, hvor Fit & Dans selv finansierer 13.550 kroner.

Holdet forventes at begynde i løbet af efteråret 2026.

Tanken er, at breakdanceholdet efter opstartsperioden skal kunne fortsætte som et almindeligt foreningstilbud finansieret gennem kontingenter.

Fit & Dans vurderer, at der som minimum skal være seks deltagere for at gøre holdet økonomisk bæredygtigt. Kontingentet er oplyst til 2.995 kroner for en hel sæson.



31/8 2026
  • Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    Ny udstilling på Kroppedal tager gæsterne med på en rejse gennem lyset

    fritid-og-sport ›Med stjernekort i hånden kan besøgende gå på opdagelse i kendte stjernebilleder og se himlen, som den tog sig ud for Ole Rømer for 350 år siden
  • Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    Albertslund Musikskole inviterer børn til juniorkor

    fritid-og-sport ›Børn mellem 8 og 11 år får mulighed for at synge popmusik, lære at optræde og prøve kræfter med musikindspilning i Albertslund Musikskoles juniorkor
  • Peter Plys i Hundredemeterskoven

    Peter Plys i Hundredemeterskoven

    fritid-og-sport ›Tag med på eventyr og mød den honningglade bjørn, Peter Plys, den forsigtige Grisling, det melankolske Æsel, den livlige Ninka Ninus og mange flere i forestillingen Peter Plys i Hundredemeterskoven
  • Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    Krigens usynlige tab kommer frem i lyset

    fritid-og-sport ›Hvad mister man, når krigen vender op og ned på hverdagen? Det spørgsmål undersøger lysværket Lost and Found in Times of War
  • Stor interesse for møde om faldulykker

    Stor interesse for møde om faldulykker

    fritid-og-sport ›Omkring 100 deltagere fyldte salen, da Ældre Sagen og Ældrerådet i Albertslund torsdag 5. november holdt temamøde om forebyggelse af faldulykker. Interessen var så stor, at arrangørerne måtte lukke for flere deltagere
  • Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    Gå på opdagelse i Albertslunds historie på Arkivernes Dag

    fritid-og-sport ›Filmklip, fortællinger om musiklivet og gamle butikker er på programmet, når Toftekærgård inviterer indenfor lørdag 14. november
  • Big Tech og fællesskabets fald

    Big Tech og fællesskabets fald

    fritid-og-sport ›Tirsdag den 10. november sætter professor, Bent Meier Sørensen fokus på forbindelsen mellem vores grænseløse frihed, Big Techs voksende indflydelse og en civilisation i opløsning. 
  • Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    Tag bamsen med i teatret i Opstandelseskirken

    fritid-og-sport ›Børn fra to år kan opleve bamsehistorier og synge med, når Teater AstaBasta gæster Opstandelseskirken lørdag den 7. november kl. 11. Der er gratis adgang med tilmelding