Thorkild Fogde i mediestorm flere gange
Thorkild Fogdes tid i spidsen for dansk politi har været præget af nogle af de største kriser i nyere tid – fra coronapandemien og minksagen til terror, bandekonflikter og senest kritik af politiets sagsbehandling
Kim Sejr, journalist
Den nye direktør for Vestegnens Politi har gennemlevet flere kriser gennem de seneste år. Da Thorkild Fogde i marts 2020 overtog posten som rigspolitichef, var Danmark allerede på vej ind i den største samfundskrise siden Anden Verdenskrig.
Få dage efter sin tiltræden stod han side om side med statsminister Mette Frederiksen og daværende sundhedsminister Magnus Heunicke på de tv-transmitterede pressemøder, hvor danskerne blev præsenteret for nedlukninger, forsamlingsforbud og omfattende restriktioner.
Dermed blev den erfarne jurist og politileder et af de mest genkendelige ansigter under coronapandemien og fik en central rolle i håndhævelsen af de historiske indgreb.
En karriere med tunge sager
Thorkild Fogde er født i Nørre Nissum i Vestjylland og uddannet jurist. Han var familiens første jurist og læste jura ved Aarhus Universitet, inden karrieren begyndte i Justitsministeriet.
Det var her, han fik sin grundige indføring i centraladministrationen og dansk forvaltningsret. Senere valgte han imidlertid at forlade ministeriet for at arbejde tættere på den praktiske retshåndhævelse i politiet. Det har han siden beskrevet som den vigtigste beslutning i sit arbejdsliv
Han begyndte sin karriere i Justitsministeriet, men skiftede senere til politiet – et karriereskifte, han selv har beskrevet som sit livs vigtigste beslutning.
Han har gennem årene haft en række centrale lederposter, blandt andet som politidirektør i Københavns Politi.
Her stod han i spidsen under terrorangrebene ved Krudttønden og Synagogen i København i februar 2015, hvor han blev et kendt ansigt for offentligheden, da han orienterede danskerne om situationen fra Politigården.
Inden da havde han også spillet en central rolle i den såkaldte Tibet-sag, hvor det blev afsløret, at politiet ulovligt havde forsøgt at holde demonstranter og tibetanske flag væk under et kinesisk statsbesøg. Fogde medvirkede til at få sagen undersøgt, hvilket senere førte til omfattende kritik af politiets håndtering.
Minksagen blev den største personlige krise
Men alvorligste udfordring i Fogdes karriere kom under minkforløbet.
I 2022 blev han hjemsendt som rigspolitichef, efter at Minkkommissionens undersøgelse havde rettet kritik mod en række embedsmænd i forbindelse med regeringens beslutning om at aflive alle danske mink.
Hjemsendelsen vakte stor opmærksomhed, men efter en nærmere juridisk vurdering vendte Thorkild Fogde tilbage til posten. Han blev ikke mødt med disciplinære sanktioner og fortsatte som rigspolitichef.
Selv om Fogde overlevede minksagen, blev hans position igen udfordret i 2026.
Denne gang handlede kritikken om politiets praksis med at henlægge sager uden reel efterforskning – en praksis, der i offentligheden er blevet kendt som "vask af sager".
På et samråd i Folketinget forklarede Fogde, at han hverken kendte til praksissen eller udtrykket. Det udløste skarp kritik fra flere retsordførere, som satte spørgsmålstegn ved hans ledelse og tillid til rigspolitichefen.
Kort efter offentliggjorde regeringen en omfattende rokade blandt de øverste chefer på Justitsministeriets område.
Slut på en usædvanlig periode
Som led i rokaden overtager Lasse Boje Nielsen posten som rigspolitichef, mens Thorkild Fogde fortsætter sin karriere som politidirektør.
Dermed slutter seks år, hvor han har stået i spidsen for dansk politi gennem en periode med ekstraordinære begivenheder: coronapandemien, minkforløbet, terrorberedskab, bandekonflikter, skyderiet i Fields og en vedvarende debat om politiets ressourcer og sagsbehandling.
For mange danskere vil Thorkild Fogde først og fremmest blive husket som rigspolitichefen, der stod på talerstolen under coronapandemien. For andre vil hans navn være tæt knyttet til de kontroverser, der fulgte i kølvandet på minksagen og den seneste tillidskrise.
