Børste kommer til Albertslund i Påsken

Børste kommer til Albertslund i Påsken

De små kan opleve et sprudlende show med Minisjangs populære stjerne Børste lørdag d. 4. april kl. 11.00 i Albertslund Centrum. Mulighed for at få taget billede med Børste efter showet

Børste er klar til at fortrylle publikum og invitere børnene ind i Minisjang-universet, hvor der skal synges og danses til nogle af de mest kendte sange som blandt andet Hjulene på bussen, Børste-Tit og Omvendt dag.

Børste optræder sammen med sin nye ven, og showet er fyldt med inddragelse af publikum, så børnene får rig mulighed for at deltage aktivt undervejs.

Showet varer cirka en halv time, og efter optrædenen vil der være meet n’ greet, hvor børnene kan møde Børste. Desværre skal Børste hjem og sove middagslur, så det bliver nok ikke alle børn, der kan få taget et billede med Børste.

Showet henvender sig især til børn i alderen 1–5 år.

-mo 

26/3 2026